Share

AI-øjebliksbillede per mail 👀
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Nu må du ikke tro, at det her er reklame... men jeg går ud fra, at du godt kan lide at spare penge?


Sådan er vi danskere jo flest, så det skal du endelig ikke skamme dig over. Tværtimod er tilbudsjagt vel nærmest den uofficielle nationalsport herhjemme. I butikkerne såvel som på nettet.


Så hvis du også godt kan lide at have ekstra mønter i sparegrisen, så har vi en spændende nyhed til dig på AIgendaen i dag:


De store AI-modeller hæver nemlig priserne gevaldigt, eftersom udviklingspriserne og kompleksitetsgraden er stigende.


Derfor skal du være skarp på, om du bruger de rigtige AI-modeller til de rigtige opgaver 🔪


Den historie driver AIgendaen i dag. Den resterende del af listen handler om manglende AI-iPhones i Danmark, den stigende brug af AI til virtuelle tøj-prøverum, hvad AI-agenter i Minecraft kan bruges til i forskningsregi, og hvordan Sakana.ai har skrevet et fuldt forskningsstudie på bare 4 timer - efter at have omskrevet sine egne regler.


Du kender rutinen. Nedad med dig 👇


P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.



$2000 for GPT Orion: Bruger du dit AI-budget fornuftigt?


AI er dyrt at udvikle og vedligeholde, og derfor er udbyderne begyndt at hæve priserne.


Content-platformen Canva har f.eks. hævet priserne med 300% efter at have tilføjet AI-features. Og det rygtes at OpenAI vil tage intet mindre end 2000 dollars om måneden for deres kommende topmodel, GPT Orion (lige nu har de deres o1-model i preview til 3 gange så dyre priser som GPT-4o).


Samtidigt falder nogle af de ældre model-generationer i pris, mens der kommer flere og flere billige mini-modeller på markedet. Den udvikling betyder, at du skal lære ordet routing.


Routing er en måde, hvorpå du kan sørge for, at du bruger dine AI-penge så fornuftigt som muligt. Det fungerer ved, at du registrerer dine AI-modeller i en separat routing-model, som så sørger for at vælge den mest kosteffektive model til de enkelte forespørgsler i dit system.


I nogle tilfælde kan routing spare 90% af dine AI-ressourcer og stadig bibeholde 90% præcision i AI-svarene. Alene ved at sende simple forespørgsler videre til de billigste af dine modeller og forbeholde de store modeller til mere komplekse forespørgsler.


Den historie har du næppe råd til at gå glip af? Sådan helt bogstaveligt talt.

Lær at bruge dit AI-budget fornuftigt her

Danskerne må vente med at få Apple Intelligence i deres iPhones


7 ud af 10 smartphones i Danmark er iPhones. Men til trods for vores store Apple-kærlighed, må vi vente lidt endnu med at få AI direkte i lommen.


De nye iPhone 16-modeller skulle ellers være lanceret med Apple Intelligence, men samarbejdet med OpenAI er forsinket, så det først rulles ud i engelsktalende regioner i oktober, og siden et udvalg af lande i december - hvor Danmark heller ikke er på listen.


Pga. EU's AI Act er Apple i det hele taget tøvende med, om Apple Intelligence overhovedet bliver tilgængeligt i EU.


Så måske du skal holde fast i din iPhone 13/14/15 lidt endnu? 📱

Læs mere om, hvad du går glip af

Prøv nyt tøj hjemme fra sofaen


Markedet for virtuelle prøverum er stigende. Senest er værktøjet Kwai Kolors Virtual Tryout lanceret, hvor du blot uploader et billede af dig selv og et billede af det stykke tøj, du gerne vil købe.


Vupti! Så fik du pludselig en modelkarriere! Tillykke med det 💃


Der er dog tale om en diffusionsmodel, som sjældent rammer 100% plet. Men ikke desto mindre er det en udvikling, der tyder på, at vi ikke er mange år fra at kunne prøve nyt tøj hjemme fra sofaen.


Prøv selv det virtuelle prøverum

Build the way you want

AI-agenter skaber sit eget samfund i Minecraft


For et års tid siden kom det frem, at AI-agenter relativt hurtigt kunne lære at spille Minecraft - som eller er et forholdsvist komplekst computerspil.


Som forskningseksperiment har man siden samlet et helt netværk bestående af 1000 af disse AI-agenter i et lukket domæne.


Projektet, der kaldes Project Sid, har bl.a. resulteret i, at agenterne selv har grundlagt et samfund med både demokrati, økonomi og religion. Det kan da ikke gå galt, vel? 


I forskningsregi bruges netværket blandt andet til at undersøge, hvordan AI-agenter, der gives forskellige personligheder, arbejder sammen for at løse problemer.


Se en video om Project Sid her

Verdens første AI-forsker omskriver sin egen kode i tests


Sakana AI er gået sammen med forskere fra universiteterne i Oxford og British Columbia for at lave verdens første AI-forsker, som kan lave studier fra ende til anden.


I de første tests er Sakana AI lykkedes med at skrive et (undervældende) studie, men det rigtigt interessante er, at modellen undervejs omskrev sin egen kode, for at give sig selv mere tid til opgaven. 


Til trods for at forskerne havde givet den en tidsramme på 2 timer, lavede AI'en det altså om til 4 timer for at kunne nå opgaven. Derudover brugte den en anden AI-assistent til at føre peer review på sig selv, undersøge litteratur på området og vurdere indflydelsen på forskningsfeltet.


Læs om regelbryderen fra Sakana AI


Rasmus' Toolbox


Bruger du Vimeo til din virksomheds videoer? 🎥

Så kan det være, at deres nye AI-feature til oversættelser er noget for dig. Det er i hvert fald en nem og effektiv måde at få oversat sin video og sine undertekster til mange forskellige sprog på rekordtid.

Hør Rasmus fortælle mere om den nye feature i videoen her. Mon ikke der er en del timer at spare for dig, hvis du arbejder med Vimeo og driver virksomhed i flere forskellige lande 🌍


Midjourney: Sådan bruger du "Character Reference" og "Style Reference"


Bedste hilsner,
Anna Katrine Matthiesen
AI Team Lead


+45 22 17 21 34
akm@vertica.dk