|
|
Glædelig sensommer!
For godt 2 uger siden sendte vi den allerførste udgave af AIgendaen afsted.
I har taget så godt imod den derude, at vi tænker, I må være klar til en mere?
Der er i hvert fald masser af AI-nyheder at skrive om! 🗞️
EU's Artificial Intelligence Act er officielt trådt i kraft, MIT har lavet lovende forskning af sprogmodellers evne til at spotte anormaliteter, Elon Musk og xAI har rullet Grok-2 ud i beta (med lettere transfobiske startproblemer), og Google lægger op til Gemini-fest.
Så der er rigeligt med punkter på AIgendaen i dag. Det er bare med at scrolle nedad.
P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link. |
|
|
|
 |
EU’s AI Act er trådt i kraft: OpenAI vurderer GPT-4o som 'medium risk'
Du har sikkert hørt en masse om EU's AI Act i starten af året. Men det er til gengæld gået lidt under radaren, at den nye forordning trådte officielt i kraft per 1. august 2024.
Forordningen indfører en risikovurdering af AI-modeller i EU, som betyder, at flere af de store AI-virksomheder kan komme i problemer på de europæiske breddegrader – med bøder og begrænsninger til følge.
De maksimale bøder lyder på 35 millioner euro eller 7% af årsomsætningen - alt efter hvad der er højest. Så det er jo også en slags penge, kan man sige.
OpenAI har selv været ude at vurdere deres primære model, GPT-4o, som havende mellemhøj risiko, hvilket betyder, at de skal leve op til større krav for risicianalyse, transparens og dokumentation. I hvert fald hvis de vil blive ved med at operere i EU.
Generelt er tech-giganterne ellers positivt stemte over for lovgivningen, men det kan altså betyde, at vi i EU skal vænne os til, at vi ikke har adgang til de nyeste AI-modeller eller den fulde funktionalitet, eftersom reguleringen er større. Meta har blandt andet annonceret, at de ikke ruller multimodal-udgaven af deres Llama-model ud i EU af netop denne årsag.
Hvad betyder det så for dig og din virksomheds AI-projekter? Det giver vi et bud på i dette blogindlæg, hvor du også kan læse mere om tech-giganternes holdninger.
Læs hele blogindlægget |
|
|
|
Ny forskning: Sprogmodeller afkoder anormaliteter effektivt
New skill unlocked! Forskere fra MIT har opdaget, at sprogmodeller (LLM) som GPT-4 er effektive til at spotte anormaliteter i mere komplekse tidsserie-systemer.
Use casen er fejl på turbiner i en vindmøllepark, som man normalt bruger deep learning-systemer - typisk oplært på flere års data. Men her kan LLM'er altså effektivt spotte anormaliteter uden det samme behov for træning.
Det er en potentiel gamechanger ift. at effektivisere mere komplekse systemer.
Læs mere om forskningsprojektet |
|
|
|
xAI lancerer Grok-2 på X
Elon Musk og xAI er gået i luften med nye beta-versioner af deres Grok-model på X: Grok-2 og Grok-2 mini, som ifølge dem selv er bedre end de andre store sprogmodeller GPT-4-Turbo og Claude 3.5 Sonnet.
Til gengæld har billedegenereringen i modellen allerede mødt heftig kritik, da den kan lave deep fakes, og da den virker kategorisk ude af stand til at generere billeder af homo- eller transseksuelle par.
Det kommer nok ikke som en overraskelse for dem, der har fulgt lidt med i Elon Musks bagland de seneste par måneder...
Læs om Grok-2 og Grok-2 mini
|
|
|
|
Google er klar med Gemini Live
Google er klar med deres modsvar til Apple Intelligence og GPT-4o i form af en mobil-optimeret udgave af Gemini, som de kalder Gemini Live.
Gemini Live integreres med Googles nye serie af mobiltelefoner Pixel 9, og deres Pixel Watch 3-smartwatches.
Idéen er, at det skal være en topmoderne AI-assistent, der fungerer i realtid (og med stemmestyring) og kan hjælpe dig med alt fra kalendergymnastik til at brainstorme nye jobmuligheder.
Se præsentationsvideo af Gemini Live |
|
|
|
Rasmus' Toolbox
|
Arbejder du med videocontent på flere markeder og sprog? Så bør du tjekke AI-toolet HeyGen ud. Her kan du nemlig genbruge dine videoer til produktguides, FAQ’er, teasere for blogindlæg, events mm. og få dem automatisk oversat til nye sprog.
Det fungerer imponerende godt og er enormt tidsbesparende. Hør bare, hvordan Rasmus folder sig ud på italiensk i videoen her 🤌
|
 |
|
|
|
|