Share

Microsoft Ignite sætter gang i Copilot, AI-shopping kan revolutionere e-commerce, den næste generation af humanoids er landet, og Metas AI-briller kan hjælpe blinde med at se.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Ring efter brandvæsenet 🚒 For Microsoft har sat ild til AI-agenterne på deres Ignite-konference 🔥


Microsoft har for nyligt afholdt deres årlige Ignite-konference for udviklere og IT-professionelle. Og der var selvfølgelig masser af AI på programmet.


Den største nyhed er muligheden for selv at oprette og specialisere AI-agenter i Copilot, hvilket skaber nogle ret vilde muligheder på tværs af 365-økosystemet. Og så viste de også en demo på en agent til Teams, der kan oversætte din stemme til andre sprog i realtid, så du aldrig behøver at teste dit gebrokne tyske igen. How very international of them 🌎


Ignite er første punkt på AIgendaen i dag. Derefter følger den næste generation af humanoids, et seriøst bud på fremtidens AI-shopping fra Perplexity og ikke mindst Metas udvidelse af deres AI-briller, som kan blive en kæmpemæssig hjælp for alle blinde mennesker. Og så viser Rasmus i sin toolbox, hvordan du kan bruge AI til at opsummere kundeanmeldelser på dine produkter.


Nu kunne vi selvfølgelig have fået en agent til at udfylde resten af AIgendaen, men vi har faktisk gjort det selv. Sådan synes vi fortsat, det er bedst, og det håber vi også, at du synes.


P.S. Hvis du kan lide, hvad du læser, så tøv ikke med at sende AIgendaen videre til kolleger, venner eller fjerne familiemedlemmer. Vi vil så gerne have så mange med på AIgendaen som muligt. Her er et smart link.

Microsoft tænder op for AI-agenterne til Ignite 2024


Microsofts Ignite-konference er blevet et stort, årligt samlingspunkt for udviklere og IT-professionelle, og programmet var selvfølgelig spækket med nye AI-udviklinger til især Copilot 🧑‍✈️


Blandt de største AI-nyheder var introduktionen af nye AI-agenter og actions i Copilot. Blandt andet en agent, der kan operere i SharePoint, hvilket betyder, at der nu er AI-agenter på tværs af Microsofts 365-økosystem. De introducerede også Copilot Control System, så IT-afdelingerne derude får mere hands-on kontrol med agenterne.


De har desuden gjort det nemt at oprette sine egne specialiserede agenter i Copilot Studio, hvor du enten kan kode dem fra bunden eller blot beskrive med tekst, hvad de skal kunne. Derudover har de integreret en AI-agent i Teams, der kan oversætte din stemme til alverdens sprog i realtid. Lanceringen af denne feature er planlagt til starten af 2025.


Ignite illustrerede dermed meget godt, hvordan alle de store AI-spillere tænker i og arbejder med agenter i øjeblikket. Og det er da også netop den udvikling, som vi betragter som det næste store skridt i AI-(r)evolutionen. Det har vi tidligere skrevet om her.


Læs Microsofts opsamling på Ignite


Den næste generation af humanoids er landet


Figure er en af verdens førende udviklere af fysiske AI-robotter, der blandt andet kan bruges til fabriksarbejde.


Nu er næste generation, Figure 02, rullet (eller gået) ned ad samlebåndet, og de har allerede vist imponerende resultater.


Ved en test på et BMW-værksted i Tyskland har den nye generation af robotter således vist sig at være 400% mere effektiv og 7 gange mere præcis end sin forgænger.


De går stadig lidt akavet, men der er ingen tvivl om, at humanoids snart kommer til at spille en større rolle i manges arbejdsliv.


Se Figure 02 i aktion her

Fremtidens e-commerce? Din egen personlige AI-assistent


Perplexity AI, som blandt andre har Jeff Bezos og NVIDIA i ryggen, har lanceret en AI-assistent, som har potentiale til at revolutionere måden, vi handler online.


Med assistenten kan du blandt andet købe produkter direkte via LLM'ens interface. Det ville svare til, at du kunne købe produkter direkte i ChatGPT. Du kan også tage et billede af et produkt og få sammenlignet priser og leverandører med det samme - Google har faktisk leget med noget lignende til deres Google Lens. Assistenten kan også sammenligne produkter og kort ridse de vigtigste features op, så du hurtigt kan træffe et valg.


Perplexity ser ganske imponerende ud i praksis, men for nu er det altså kun amerikanerne, der kan bruge alle features. Men måske dette er et lille indblik i, hvordan AI-dreven e-commerce kommer til at se ud i fremtiden 🔮


Se en video med Perplexity AI og prøv selv nogle af funktionerne

Build the way you want

AI-briller kan hjælpe blinde med at "se" i realtid


Be My Eyes er et dansk AI-firma, der arbejder på at hjælpe de 340 millioner mennesker i verden, der enten er blinde eller har kraftigt nedsat syn.


Nu har teknologien nået en stor milepæl, da de er blevet integreret i Metas (og Ray-Bans) AI-briller 👓


Tidligere har blinde kunnet bruge en telefon med Be My Eyes til at scanne omverdenen og hjælpe med at identificere objekter eller læse tekster. Men nu kan det altså gøres med et sæt briller - i realtid.


Det er et stort skridt mod en mere tilgængelig verden for alle dem, der lever med blindhed eller dårligt syn.


Se en video-demonstration af Be My Eyes og Metas AI-briller


Rasmus' Toolbox


Tillid er blevet en valuta, og noget af det kunderne ser meget på, når de handler online, er andre kunders anmeldelser af produkterne ⭐️


Med AI kan du lynhurtigt kondensere hundredevis af produktanmeldelser til en samlet opsummering af både de gode og negative egenskaber ved et specifikt produkt. Det er vigtige indsigter, som du både kan bruge internt, men også gøre tilgængeligt for dine kunder på din webshop. Rasmus viser her, hvordan det fungerer.


Analyseværktøj i Claude AI


Bedste hilsner,
Anna Katrine Matthiesen
AI Team Lead


+45 22 17 21 34
akm@vertica.dk